|
|
DATABASE MED UDDRAG AF SKIFTER FRA HILLERØD BYFOGED 1710 - 1787
Fra Hillerøds omliggende land, er der i skifteprotokollerne en hel del
henvisninger til den forholdsvis lille købstad for foden af Frederiksborg slot.
De kongelige jorde, bl.a. Hørholm Len & Amt og Kronborg Len & Amt lå tungt i øst
og nord; Hillerød centralt, i periferien mod øst lå portene til den store
verden, havnebyerne Helsingør og København.
Skifteprotokollen er ibrugtaget 22/2 1712; det første skifte har nr. 344, er
skrevet på stemplet papir No2 En Rixdaler af 1711, skifte anno 1710 d. 10
februar. Efter det første folioark springer sidenummereringen til fol. 15.
Skifternes dato viser, at skifterne ikke er indført kronologisk og ind imellem
er notater fra 10 eller 20 år fremme i tiden
De første mange sider i protokollen er imponerende! De er ganske fyldt ud med en
lille tæt og pæn skrift og når det påtænkes, at det er skrevet med fjerpen,
måske ved lyset fra en ringe lyskilde - det må have været en engageret skriver.
Sproget er usædvanligt krøllet, teksten skal læses flere gange for at opfatte
meningen (jeg skal i hvert fald).
Skifter efter beboerne / tjenestefolk på Frederiksborg Slot samt i og nær Hillerød findes der mange af i
skifteprotokollerne for Frederiksborg Amt.
Et skiftet forgik som oftest på følgende måde: Straks efter dødsfaldet blev
anmeldt, mødte byfogeden og byskriveren med tvende vurderingsmænd op i boet,
nogle gange på selve dødsdagen og foretog en indledende registrering og
vurdering. De da givne personoplysninger kan være mangelfulde og fejlbehæftede.
Ved boet stort (meget løsøre + en kiste med papirer), blev de ikke registrerede
og vurderede rum tillige med kisten med papirer forseglet af byfogeden og
skiftet forsatte nogle dage efter. Skulle der indhentes oplysninger f.eks. om
fjerne slægtninge, kunne der gå en rum tid forend skiftet blev genoptaget. Når
så skiftet forsatte, havde man fået de ønskede oplysninger om arvingerne; man så
til at seglene var intakte og "schiffte og deeling belf til endebragt, til dend
ende, hvad boens Middel til dend bort schyldige gield kand tilstræche, og ded
øfrige at komme til deeling imellem arfvingerne". Formue og gæld blev altså
opgjort og var boet solvent, fordeltes arven. Der kan være uoverensstemmelser
imellem de først givne personoplysninger og de personoplysninger der gives ved
slutningen af skiftet. Jeg mener, at de sidst givne personoplysninger må være de
korrekte. Skrives en person først som Hansen og siden som Jensen, antager jeg,
at det er den sidste nævnelse, der skal fæstes lid til, hvis den gentages 2
gange eller mere.
Om første skiftedag var straks efter dødsfaldet, må man altså søge begravelsen i
kirkebogen efter den dato, ik' :-)
Totalt fravær af skyldige skatter !!!
Børns og de umyndiges værger/formyndere var ikke som ude på landet farbrødre,
mosters mand eller lignende, så de slægtsrelationer får man altså ikke ud af
skifterne, familierne (håndværkerfamilierne) var vel meget mere spredt. Ofte ses
den samme person (f.eks. Claus Ebbesen) optræde som enkens eller børns værge i
skifte efter skifte; men ellers valgte man vel laugsbrødre eller andre agtede
(økomomisk velfunderede?) bekendte til disse hverv. Til gengæld gives der masser
af slægtsforbindelser ud til det ganske land.
Omtalen af obligationer fylder meget i teksten, bl.a. blev arv ofte omsat i
obligationer. En der var en ivrig samler af obligationer, var præsten i Helsinge
og provst til Holbo Herred Niels Christophersen Spydstrup, han lader til at have
ejet/haft pant i en god del af Hillerød. Husene beskrives og grundens
beliggenhed i forhold til nævnte naboer eller andet skrives.
Pludselig træder skiftefolkene frem af teksten, fol. 95a: "Formedelst Afftenen
os paakom maatte vi afbryde Klochen ved 9 slett med denne forretagne forretning,
og blef saa strax beseiled Dørren for lofftet og dørren for Jern kammeret,
hvilche var de tvende stæder i Huset som allenne var tilbage at opagte foruden
hvis i gaarden og baghusene maatte findes, sambt Livvaret i Marken som i morgen
god betiids skal vorde foretaged, Actum ut Supra".
Det mest rørende jeg endnu har læst, er følgende beretning om en arme pige, se
DC-056_1, 23/3 1714, folio 91,
uddrag af skifte efter Katrine Jensdatter.
Det hente ofte, at et skifte påbegyndes samme dag som dødsfaldet; men sluttedes
længe efter. I databasen er anvendt den første dato et skifte nævnes, som altså
er så nær dødsdatoen og ikke som i mange registre slutdatoen for skiftet.
PS: Det kan være svært at se om der står Olle (= Ole) eller Otte, søg derfor
efter begge dele og skriv til mig om fejl findes.oplyses i skiftet, f.eks.
"Maren Hansis", altså Hans nn’s kone, er blevet til "Maren ?".
TIL DATABASEN
|