DATABASE MED UDDRAG FRA DE FØRSTE 100 ÅRS SKIFTER

FRA DET GAMLE HØRSHOLM LEN m.v.

Skifte 3/2 1667 efter en fattig kone, hvis eneste arvinger var nogle gode og ærlige brodersønner:
Efter "Hindes Begrafuelse eftersom icke nogen viste at hun vahr noged schüldig videre end som paa begrafuelsen kunde  vehre bekosted, som (en af brodersønnerne) Hans Laursen i Smedstrup hafuer En dell afbetallid och endell ubetallid, Nemblig Die som lagde Lieged i kledern gifued 1 mark, die som Registered Godsid 1 mark 4 skilling, dend som gick til Presten 8 skilling, die som Vogede ofuer Lieged 7 mark 8 skilling, for Liüs 1 mark 2 skilling, for Salte fisch som die ficke der bare Lieged 2 mark 8 skilling, Presten 1 Rigsdaler, deignen 3 mark, i Taarned die som ringed gifued øll for 3 mark, Lieg Kiesten for 3 Rigsdaler, for øll som blef drucked och gifued dend som fulde Lieged i Kirchen 4 Rigsdaler, for Lieged at age til Kirchen 4 mark 8 skilling, Er 12 Rigsdaler 6 skilling. Till Hindes Dronigl: Maÿ: forvalteske paa denne forhandling 1 Rd 2mark. Schifte Schrifuern for sin umage 1Rd. Tuende vurderings Mend 3mark. For øll som paa denne forhandling Er drucket 3mark. Sognefogeden efter gammel Sæduane for sin umage 4mark. Summa 16Rigsdaler".
Der var vist ingen der kunne sige at have noget til gode dér.

Forord (med mange vigtige oplysninger) til registre og database med uddrag fra skifter i Hørsholm Len, dele af Københavns Amt, samt Hørsholm Amt. Det vil sige sognene Birkerød (inc. det nuværende Hørsholm sogn), Bloustrød og Karlebo, samt i perioder øen Ven (2 skifter), Asminderød -, Grønholt- og Søllerød sogn: (1)

Det drejer sig om 1920 skifter fra perioden 1649 til ca. 1749. En af de intressante ting er, at skifterne starter ca. 50 år før kirkebøgerne.

Registre er en vidunderlig ting, ingen tvivl om det. De sparer forskeren tid og kan give et hurtigt overblik. - Men registre er farlige at fæste sin lid til! Lige meget om registrene er samtidige eller skrevet senere af en flittig og velmenende person, er de skrevet af et menneske og kan derfor være behæftet med fejl. Mangler og stavefejl i registrene kan for den ukritiske forsker, resultere i at kilden ikke udforskes yderligere, med beklagelige datatab til følge. Og selv om registeret er fejlfrit, kan det afspejle fejl i selve kilden. Lad mig komme med eksempler. På Københavns Stadsarkiv er et alfabetisk navneregister på sedler over hele folketællingen 1787, hvilket er et storslået hjælpemiddel. Jeg søgte oplysninger om familien Reinert/Reinnert/Rennert og fandt ingen. Tilfældigvis kom jeg til at se bagerst i "R’erne" og fandt "Rynert". Det var lige dem jeg søgte! Det viste sig at der var fejl i selve kilden. - Under mit arbejde med Hørsholm-skifterne, har jeg fundet skifter, der ikke er indført i registrene. Af og til er grunden, at de enkelte skifter oftest starter med et nyt afsnit, begyndende med en dato skrevet stort og tydeligt. Enkelte skifter starter som en forsættelse af det forgående med ordene "Samme dag . . ." og er derfor godt skjult ved en hurtig gennemlæsning. Jeg kunne komme med mange flere eksempler og du kender måske også til nogle. Det er givet, at der også er fejl og mangler i mine register-afskrifter, der danner grundlag for databaserne, samt i databaserne, selv om jeg har søgt at være så omhyggelig som muligt. Så vær kritisk og se altid den originale kilde også.

Det primære sigte med databaserne er personer og deres relationer, der er næsten ingen økonomiske data. Primært er registreret arvelader og arvingerne. Hvor børn var arvinger, har jeg søgt at skelne, om den efterladte ægtefælle var forælder til disse (i mit notat er omhyggeligt citeret "deres" eller "begges" børn hvis noget sådan står skrevet i skiftet). Sekundært er registreret, hvis husbond var død, den efterladte kvindes eventuelle nye ægtefælle; de kvindelige arvingers eventuelle ægtefæller; samt "Laugverger och formÿndere" og deres eventuelle relation til familien og tertiært andre personer (specielt Kajerøds indvaanere, da disse er grunden til hele projektet), der om muligt kan have nogen interesse. I feltet "Noter" er skrevet tilfældige ting af mulig interesse. Et skifte kan inddeles i 3 dele: 1) Indledning og opremsning af arvinger, også kaldet "fortalen" - "paa dend eene side . . . och paa den Anden siede", 2) den økonomiske del, 3) fordeling af boet, hvor der ofte er supplerende personalhistoriske oplysninger. Til tider (efterhånden som arbejdet skred frem, mere reglen end undtagelsen) er der i noterne afskrift af de linere i skiftet, der opremser arvingerne, hvilket er gjort for overhovedet at kunne få klarhed over disse; suppleret med oplysninger fra skifternes "3. del".

At "afkode" arvingernes familiemæssige tilhørsforhold har af og til været overraskende vanskeligt, i hvert fald usikkert, hvilket vil fremgå af det noterede. Jeg har i noterne, i et beskedent omfang, der langt fra er fyldestgørende, gjort opmærksom på andre skifter, der på en eller anden måde kan have interesse. Hvad jeg ikke har gjort noget ud af, er vurderingsmændenes mulige slægtstilhørsforhold. Som regel var der 4 vurderingsmænd og enkelte af skifterne røber, at de ikke altid var valgt tilfældigt. Det er muligt, at 2 var valgt til den efterladte ægtefælles fordel og 2 var valgt til arvingernes i.e. børnenes forsvar (til ex. se p.2, f.99b). Sammenfaldende patronymnavne kan give en stærk mistanke om slægtstilhørsforhold, der desværre yderst sjældent kan verificeres. Hvad jeg til gengæld har gjort en del ud af, er at opspore formyndere og lavværgers eventuelle slægtstilhørsforhold. Af og til skrives formynderen eller lavværgens slægtstilhørsforhold, f.eks. "børnenes moderbroder" og som var den, der gik barnets eller børnenes arvegods udlagt. Men hvad nu hvis han hed f.eks. Hans Hansen, dem var der jo mange af og de kan oftest være umulige at skille ad. Meget ofte kan man dog være så heldig, at finde skifte efter formynderen og i boopgørelsen finde navngivne børns "børnegods" og på den måde sætte den ene "Hans Hansen" lig med den anden "Hans Hansen".  -  Af og til får man temmelig præcise oplysninger om alder. Om ikke ligefrem fødselsdato eller alder nævnes, er der en snedig måde, der kommer af reglen om forrentning af arv efter det fyldte 14. (eller 16.) år. Vides det fra et skifte, at barnet fik arven som umyndig og man siden finder "børnegodset" forrentet i X år (minus 3 år omkring 1659!), var barnets alder 14+X (e.v.t. 14+X+3 hvis det var hen over 1659).

Det har hændt at jeg ikke har kunne tyde det skrevne, hvilket ses i noterne på en ikke ensartet måde. Jeg har skrevet (xxxxx?) eller efterfølgende (?) eller blot "_" hvor jeg har været usikker på enkelte bogstaver (det kan være blot usikkerhed om en besynderlig stavemåde på et ellers kendt ord) . Et bogstav har fra begyndelsen drillet. "u" kan vist skrives som både med streg eller en eller anden form for snoet linie over, det er muligt at det også blev skrevet som noget der lignede et "w". Har jeg været i tvivl om der stod "údj" eller "wdj" har jeg bare skrevet "udi". Bogstavet ß har jeg ikke bevaret. Noget andet er store begyndelsesbogstaver, de er i den originale tekst strøet ud på må og få og også været en kilde til tvivl. Jeg har efter bedste evne gættet, da jeg intet kendskab har til datidens retskrivningsregler (om der overhovedet var nogle, hvilket betvivles); jeg har dog altid stavet egennavne med stort ligegyldigt hvad. Hvor der i databasen en skrevet tekst med " " (gåseøjne) omkring, er teksten altid en bogstavtro gengivelse af den originale tekst. I "Noterne" er af og til anvendt forkortelser: "fm" = formynder, "lv" = laugverge, "vm" eller "vum" = vurderingsmand /-mænd, "BG" = "Børne Goeds" = arv til en (da) umyndig arving. Hævet skrift [er sat i kantet parantes].

Efterfølgende er alle databasens oplysninger lagt over i slægtsforskningsprogrammet DisGen 8c. Derfor:

I løbet af 1660’erne begyndte man så småt at bruge "tillægs-efternavne", der oftest henviser til en fødeby, f.eks. Hans Hansen Kajerød eller Anders Andersen Nyrop. Det har betydning, når der søges i personregistrene, for Andersen Nyrop kommer EFTER Andersen, hvorved f.eks. Anders Andersen Nyrop kommer EFTER Peder Andersen. Er du i tvivl om der er et ekstra efternavn, så søg med et "wildcard" ( * eller %) efter sen-navnet.

Man vil bemærke, at der i DisGen-personregistrene er en del personer med fornavn, efternavn eller begge dele lig med enten "  nn" eller " ?". Førstnævnte "  nn" (med et blanktegn forrest) er alene anvendt ved "koblings-navne", d.v.s. hvor f.eks. Erik Nielsen havde en bror Svend Nielsen og en ukendt far til disse, har jeg været nød til at lave en far kaldet "Niels  _nn" for at kunne få koblet Erik og Svend sammen. Der imod er " ?" anvendt hvor som oftest efternavnet ikke oplyses i skiftet, f.eks. "Maren Hansis", altså Hans nn’s kone, er blevet til "Maren ?".

At sætte 2 personer med samme navn lig med hinanden har jeg gjort med den yderste forsigtighed; det er hellere undladt end gjort på et tvivlsomt grundlag. Dog er det sket nogle ganske få gange på et ikke bevisbart grundlag; men da er der altid gjort opmærksom på det i personens "bibliografi" (se nedenfor) med ordene "JEG ANTAGER".

For at få skik på alle de underlige stednavne, stavet på utallige måder, få dem stavet ensartet og placeret i de rette sogne, har dronning Sofie Amalies jordebøger, Trap Danmark, C. Christensens "bibel" om Hørsholm, Krabbens database og cd’en Det Levende Danmarkskort været til stor hjælp.


 

(1) Fra protokollerne nr. 10 og 11, fra perioden 1691 – 1701, der dækker Københavns Amt inc. sognene i det forgangne Hørsholm Len og Amt, er alt taget med fra protokollernes registre; men kun skifter fra sognene Birkerød, Bloustrød, Karlebo, Asminderød, Grønholt og Søllerød er behandlet. tilbage

Småting:
Skifterne er ikke indført kontinuerligt i kronologisk orden.
Skifterne blev "forkyndt" på "tinge" i.e. Hørsholm Birketing og ved "Sogne Stefunit". Der blev skrevet skiftebreve som kvittering/bevis på arvegods hos "besidderen". Af og til var broderlod = søsterlod
Der er kontaktflader til Skåne og Tyskland, et kuriosum er 2 skifter fra Ven. 
Øl og gæld for øl var langt oftest til bryggere i Helsingør og Kjøbenhafen, man får nævnt en hel del navne på disse gennem tiden (jeg har ikke sammenlignet om der var nogle bryggere der var mere populær end andre). Om bønderne ikke selv lavede øl? Velsmagende øl er svært at lave og vel for en kunstart at regne, som langt fra alle mestrede. Der blev drukket meget øl også ved skifterne, minimum ½ tønde!
Der skyldtes for en masse "tienisteløn" til sønner, døtre og mange andre – det må kunne fortælle noget. Man gav sedler for gæld og tilgodehavende arvegods, det lader til at alle havde nogle sedler på et eller andet, om ikke ligefrem kreditor havde bøger.
Fra ca. 166X var der en "quindlig" ridefoged !
Medgift kunne om ønsket gå tilbage til dødsboet og da deles mellem arvingerne, hvilket ingen svigersønner ønskede.
 

Kilderne, skifteprotokollerne, findes i Landsarkivet for Sjælland: