ERIK REINERT NIELSENS GENEALOGISKE SIDER

Database med skifteuddrag fra Københavns len, amt og birk

Det drejer sig om de tidligste skifteprotokoller og allene om uddrag af personalhistoriske oplysninger, kun i sjældne tilfælde har jeg medtaget kuriosa eller nogle få  økonomiske data. Kilder og områdets administrationshistorie ses her.

Man skal være opmærksom på, at skifterne er over Hans Kongelige Majestæts beholdne gods i Københavns amt. Der var andre  jordejere i amtet, der havde egen skiftejuristikation, f.eks. Universtietet, div. Københavnske kirker m.v. Man skal også være opmærksom på at Søllerød sogn før ca. 1682 hørte under Hørsholm len. Derfor er skifteprotokollerne som jeg har registreret, for "Københavns len, amt og birk", ikke fuldt dækkende for "området".

Det gamle samfund var meget klassebevist (i hvert fald ganske på en anden måde end i dag). Groft sagt var der adelen, de gejstlige, bønder og håndværkere (der i blandt byernes beboere). De herværende skifter, som for langt hovedpartens vedkommende er efter fæstebønder, fæstere af kongens eller de kongeliges jorder, som vi bl.a. via Holberg og historieundervisning har en ide om hvem var, må man ikke forledes til at tro giver et representativt billede af folk "uden for byerne". Skifterne var efter folk som havde noget eller som var agtede nok til at give noget til låns (fæstegårdene). Rundt om byernes borgere og fæstebønderne på landet var der en mangfoldighed af folk, der vel oftest levede under de usleste forhold. Deres eksistens røbes i skifterne som f.eks. "tienneste piigens løn" (uden navns nævnelse). Alle disse folk, hvis arbejdskraft var uundværlig, de der kun havde en "iordhuule" eller noget halm i et hjørne som hjem, dem er der ikke noget skifte efter.

Læs nu venligst i forordet til Hørsholmskifterne om registre. Altså, vær kritisk, stol aldrig på registre og stol slet ikke på mine data, se altid selve kilden, med kritiske øjne! Mine registre svarer ikke til de bag i protokollerne, fejl er rettede, underlige stavemåder er standardiserede og navne er standardiserede! Noget specielt gør sig gældende for Tårnby Birks registre for protokol "nr. 4" og "nr. 3". De er vildledende, da mandsnavnene nævnt der, ofte er enkemændene! I samme protokol nævnes kvindernes navne ofte slet ikke eller kun som "Anne Peder Hansens". Det er så vidt mulig rettet i databasen.
Jeg har jo gjort mig umage for at gengive den originale tekst, der altid er i gåseøjne, bogstavtro; dog er der visse modifikationer/   udeladelser: De dobbelte bogstaver f.eks. "ff" og "nn" har jeg ikke været flittig til at gengive og oftest skriver jeg "th" som blot "t" og ß er ignoreret. Det kan ofte være svært at se forskel på store og små bogstaver (nogle små bogstaver er nok bare skrevet store). Jeg skriver som regel person - og stednavne med stort begyndelsesbogstav og ellers helt i datidens ånd, transskriberet med stor tilfældighed.

Der er ikke læst korrektur på skifteuddragene. Det har sikkert ofte hændt, at jeg ikke til fulde har opserveret den anvendte stavemåde og bare skrevet løs; f.eks. når "-sen" pludselig skrives "-senn" eller "_søn" eller datter ikke med det sædvanlige dobbelt-a eller dobbelt-t ("daatter" eller "dater") og jeg har bare skrevet "daatter". Det beder jeg om tilgivelse for :-)  Der var der jo den skriverkarl, schiffteschrifuer Jörgenn Madzenn vdj Ølstöcke herretz. Det er som om han blandt andre mærkværdigheder havde et specielt forhold til bogstavet "n". Til tider skrev han det ikke, til andre tider skrev han dobbelt-n, altså f.eks. Hansen blev til "Hanse" eller "Hansenn". Han gjorde underlige forkortelser og i det hele taget forekommer det mig, at han selv for den tid, stavede mærkværdigt. Af og til benyttes hævede små bogstaver; det har jeg ikke kunne gengive, men i vidt omfang brugt kantede parenteser [ og ] omkring de hævede små bogstaver.

Det har hændt at jeg ikke har kunne tyde det skrevne, hvilket ses på en ikke ensartet måde. Jeg har skrevet   _  for et bogstav,  _____  for et ord eller tolkningsforslag (x) eller (xx/xy) med "(?)" bagved.

Mine egne tilføjelser, inde i den originale tekst, står altid med { og } omkring. Jeg kan ikke fordrage forkortelser, dog har jeg af gammel sædvane brugt "lv" for laugverge, "BG" for børnegods og "fm" for formynder

Ved læsning af et skifte, hvor tegnsætningen er tilfældig eller blevet usynlig, kan det være svært at afgrænse sætninger. I det hele taget har det vist sig gavnligt, at transskribere hele "fortalen" i sin ordlyd, for at få et overblik. Et af de store problemer er, om enkerne var mor til de efterladte børn. Det er desværre alt for sjældent der skrives "deris Børnn" eller "beggis Børnn". Så når der blot skrives "dend Sl: Mands Børnn" skal der rådes til tvivl om moderskabet; dog skal enken ikke udelukkes som moder! Dette gælder i særdeleshed for skifterne efter 1692 (skifteprotokol CA001,10).

Diverse:
En kilde, der i væsentlig grad kan give yderligere personal-oplysninger, er selvfølgelig kirkebøgerne, om de eksisterer; men også Københavns Lens fæsteregnskaber (i R.A, uddrag i LA), tingbøgerne og mange andre kilder.
Finder man her nogen person af interesse, kan det muligvis være givtigt, at konsultere registrene til de trykte Sokkelund Herreds tingbøger. De indholder et ganske stort antal henvisninger til personer i Ølstykke-, Smørum- og Lille Herreder.
Først blev skifterne for Hørsholm indtastet, siden Københavns Amt og begge er sideløbende indtastet i slægtsforskningsprogrammet DisGen (v. 8d). De ældste protokoller er indtastet først. Ved begge de to indtastninger, er nye individer holdt op imod databasens indhold og mulige slægtsforbindelser etableret. MEN Københavns Amt er IKKE holdt op imod Hørsholm, dertil var indholdet i Hørsholm-databasen for stort (ca. 8000 individer). Kun hvor der i de Københavnske skifter nævnes en forbindelse til "Hørsholm", er Hørsholm-databasen åbnet.
Kvinderne, enkerne, var ifølge skifterne fuldstændig orienterede om husstandens økonomiske situation. De kendte til alle gældsposter og der skrives: "NN fordrede . . . som Enchen uedgich . . ."  - vedgik enken ikke en fordring, måtte kreditor gå rettens vej. Ofte skrives, at afdøde "paa sit yderste" havde omtalt gældsposter. Det kan vel tolkes som, at der på dødslejet blev gjort er slags regnskab.
Noget særegent var, at de i Tårnby sogn omkring 1680 havde adopteret hollændernes arveskik hvad angår hunkøns arvelod, "nemblig: at efter som en daatter efter Sæduanne her paa Landet {i.e. Amager}, gaar lige j arffue med en Søn"; det var der dog i få tilfælde protester imod, som blev taget til følge.
Om vurderingsmændene åbenbares det nogle meget sjældne gange, at de blev valgt dels af den efterlevende ægtefælle og dels af de øvrige arvinger; se t.eks. skifte 9/9 1670 efter Anders Jensen i Sundbyøster på Amager. Om valget på nogen måde antyder et slægtstilhørsforhold, er ikke undersøgt.
"Udskåren skrift d.v.s. papir (pergament) på hvilket, der er skrevet 2 enslydende afgørelser, derefter overskåret mellem disse (så delingslinien går gennem bogstaver (ord) eller i bøjninger, for at det let kan ses om stykkerne svarer til hinanden)".
En ung enke der var "v-mandet" skulle finde en "staldbroder" og "med en Egtefælle vorder forseet".
Af og til havde den bortgangne skrevet eller gjort testamente. Det var vist ikke et sådan "rigtigt" kgl. konfirmeret testamente, nok nærmere stykke papir med gældsposter.
Og så kan man jo forestille sig hvordan arvingerne, efter at have drukket det sidste skifte-øl, drog hjemad belæsset med dyner, kobberkedler, div. brugte mere eller mindre slidte gangklæder og måske en ko eller nogle svin - hvis der i det hele taget havde været noget at arve.


singatur

TIL DATABASEN

billedeafkbkatm